Uanset om du parkerer i byen eller holder lidt længere tid, sørger din OOONO P-DISC automatisk for at indstille parkeringstidspunktet – så du ikke behøver at gøre det.
P-DISC’en er designet til at registrere, når dit køretøj stopper og indstiller parkeringstidspunktet automatisk, så du overholder de lokale parkeringsregler i Tyskland eller Danmark (afhængigt af hvilken version du har købt).
Hvordan virker det?
- Når du stopper bilen, går P-DISC i parkeringsmode.
-
Enheden indstiller og viser herefter det korrekte parkeringstidspunkt
-
Når du begynder at køre igen, registrerer P-DISC bevægelsen og forlader parkeringsmode
- Når du kører, viser displayet intet for at spare batteri. I de fleste tilfælde forlader enheden parkeringsmode hurtigt, men hvis du kun kører korte afstande, kan P-DISC have svært ved at registrere bevægelsen. Det kan betyde, at enheden ikke korrekt forlader parkeringsmode og dermed ikke nulstiller parkeringstidspunktet.
Skal jeg indstille parkeringstiden manuelt ved natparkering?
Parkerer du om aftenen og er i tvivl, om du skal indstille P-DISC manuelt til næste morgen? Bare rolig – her får du svar på, hvad du skal være opmærksom på.
Når du parkerer bilen om aftenen, viser P-DISC ankomsttidspunktet. Denne tid bliver stående, indtil bilen igen bliver flyttet. Selv hvis en parkeringsregel først træder i kraft næste morgen, ændrer displayet sig ikke automatisk.
Ifølge reglerne må du i dette tilfælde selv vælge, om du vil:
- lade din P-DISC stå på det tidspunkt, du parkerede bilen om aftenen, eller
- indstille den manuelt til tidspunktet, hvor parkeringsreglen begynder næste morgen.
Eksempel: I en zone med tidsbegrænset parkering fra 08:00 – 19:00, hvor du maksimalt må holde i tre timer: Hvis du parkerer kl. 23:00, kan du vælge at lade P-DISC stå på 23:00, eller du kan manuelt indstille den til 08:00 næste morgen, når reglen træder i kraft.
Det betyder: Hvis du parkerer allerede før reglen gælder, må du stadig parkere den tilladte tid fra det øjeblik, reglen begynder uden at ændre P-DISC manuelt ELLER du kan vælge at indstille til det tidspunkt næste morgen hvor parkeringsreglen begynder. Begge dele er tilladt.
Hvornår må man ellers stille tiden manuelt?
Udover manuel indstilling af parkeringstiden ved natparkering, må man kun indstille parkeringstiden manuelt i særlige tilfælde, f.eks. hvis P-DISC ikke viser nogen ankomsttid, fordi turen var for kort, eller enheden ikke registrerede stoppet.
I sådan et tilfælde kan du med et tryk på knappen (pil-tasten) indstille parkeringstiden manuelt – men kun til det næste tilladte interval (til de næste 15 minutter). En manuel indstilling ud over dette er ikke tilladt og kan føre til en bøde.
Skal jeg bruge en app?
Ingen app nødvendig. Når du først har installeret OOONO P-DISC i forruden, er du klar.
Du behøver hverken en app eller en forbindelse mellem P-DISC og din smartphone.
Vil du vide mere om en specifik P-DISC-version? Klik blot på billedet herunder:
P-DISC NO3
Når du stopper bilen, går P-DISC i parkeringsmode, og du vil se et blåt lys bag på enheden (mod føreren). P-DISC NO3 indstiller automatisk parkeringstidspunktet til det næste hele kvarter.
Eksempel
- Hvis du parkerer bilen kl. 20:24, vil P-DISC NO3 vise parkeringstidspunktet som 20:30.
P-DISC NO2
Når du stopper bilen, går P-DISC i parkeringsmode, og du vil se et blåt lys bag på enheden (mod føreren). P-DISC NO2 indstiller automatisk parkeringstidspunktet til det næste hele kvarter.
Eksempel
- Hvis du parkerer bilen kl. 20:24, vil P-DISC NO2 vise parkeringstidspunktet som 20:30.
P-DISC NO1
P-DISC NO1 indstiller automatisk parkeringstidspunktet til nærmeste halve time, kvarter eller minut – afhængigt af dine indstillinger.
Eksempel - Kvarter (Lovpligtigt i Danmark)
- Parkeringsinterval sat til 15 minutter: Hvis du parkerer bilen kl. 14:47, vil P-DISC vise tidspunktet som 15:00.
Eksempel - Halve Time (Lovpligtigt i Tyskland)
- Parkeringsinterval sat til 30 minutter: Hvis du parkerer bilen kl. 14:37, vil P-DISC vise tidspunktet som 15:00.
Kunne du ikke finde det, du ledte efter – eller vil du lære mere om andre OOONO-produkter? Hvordan virker CO-DRIVER?
Leder du efter lignende artikler om P-DISC? Hvordan opsætter jeg min P-DISC?